Det er svært at vurdere forskellen på brilleglas, før de er købt og monteret i brillerne.
Normalt er man henvist til at tro på, hvad optikeren fortæller, men Nyt Syn i Aakirkeny nu fået et nyt apparat, hvor kunderne selv kan opleve, hvordan deres syn bliver med forskellige brilleglas.
- Apparat er specielt en fordel for mennesker med behov for flerstyrkeglas, for de kan se, hvordan den glidende overgang og læsefeltet varierer, hvis de vælger det ene glas frem for det andet. Det betyder, at kunderne kan vælge det glas, som giver dem det bedste syn.
Skræddersyede glas
Apparatet hedder en ImpressionIST, og det er udviklet af glasproducenten Rodenstock. Det er udviklet som et opmålings- og rådgivningsværktøj til Rodenstocks Impression-serie, men det kan også bruges til andre brilleglas. Impression er et individuelt glas, der kan skræddersyes til den enkelte, og dermed give et optimalt synsfelt.
- Både ansigter, stel og synsbehov er forskellige, og det tager et standardglas ikke højde for. Det nye apparat måler ved hjælp af to kameraer, hvordan glassene er placeret i forhold til øjnene, og kombineret med kundens ønsker om f.eks. et stort læsefelt kan vi tilpasse brilleglassene, så synsfeltet bliver helt optimalt. Og kunden oplever selv, hvordan hans eller hendes syn bliver, når de nye briller er færdige, og der med bliver det samtidig lettere at vænne sig til nye flerstyrkeglas, hvis synsfeltet er individuelt tilpasset.
Nyt Syn i Aakirkeby er den eneste optiker på Bornholm der har dette apparat.